torsdag den 5. juni 2014

Outdoors upcycling - med paller

Sommeren er over det danske land, og så er det tid til at finde nye udendørs møbler - men det er dyrt!!
Jeg har tidligere omtakt begrebet upcycling, hvor man som bekendt omdanner en gammel genstand, så det øger i værdi. Og denne gang vil jeg præsentere et par idéer for jer, hvor I kan spare på omkostningerne til udendørsmøblerne, hvis I har et par paller liggende. Here goes:



Billederne er fra Pinterest.

Dyret!

Vi har fået et nyt medlem i familien. Han hedder Leif, og han pryder væggen over vores indgang. Sådan ser han ud:

Den kom op ca. to nanosekunder efter at min storebror tilbød, at vi kunne låne den. Det er nemlig ham, der har skudt den i Afrika og har fået den hjem.

Selv om jeg er sikker på, at alle ved det, kan jeg fortælle, at det er en ørkenantilope. Hovedet og horn alene måler 1,5 m i højden, så det er en ordentlig kleppert!

Velkommen til Leif!

fredag den 21. marts 2014

Sneak Peak ver. 2.0

Så er vi tilbage ved drengeværelset! Til nye læsere kan jeg tilføje, at jeg tidligere har lavet et indlæg om indretning af min nu 1-årige søns værelse. Og det går laaaaangsomt fremad. Når man insisterer på, at det ikke må koste noget, er der alligevel langt vej hjem. Men here goes!

Først og fremmest vil jeg lige vise jer resultatet af mit hjemmehæklede tæppe, som jeg tidligere har omtalt - det startede ud med at være i maaaaange farver, men det blev aldrig helt godt, så jeg besluttede mig for at holde mig til 4 farver i blålige nuancer.
Det tog ikke så lang tid som forventet. Jeg har brugt en opskrift inde fra Panduros hjemmeside, men faktisk endte det med at jeg sådan tog det lidt på slump. Jeg er meget godt tilfreds!

Men nu til det næste projekt. Min søns værelse har skråvægge i den ene side, og jeg har valgt at placere en lille hylde med lidt opbevaring til hans legesager:

Kurvene er fra way way back - jeg tænker de er 10 år gamle. Jeg har beklædt håndtagene med nogle garnrester fra tæppet, så det kunne give lidt sammenhæng. Bogstaverne har jeg selv lavet af 5 små lærreder fra Søstrene Grene, lidt akrylmaling, nogle printede bogstaver og så en gang decoupagelim. Her har jeg også været opmærksom på at finde nogle farver, der passede godt med tæppet. Kasserne længst til højre har jeg lavet af gamle Anders And blade.

Det er lidt sjovt - egentlig havde jeg bestemt mig for at hans værelse skulle have sådan nogle afdæmpede, lækre blå nuancer med lidt twist af sort, brun og grå. Sådan lidt gammeldags på en lidt rå måde. Men efter at det her tæppe er kommet ind, har jeg indset, at det faktisk passer rigtig godt ind i rummet, når der kommer lidt "pang" på det hele. Så kan man se, at det er et børneværelse! Og det passer mig egentlig også fint, at hans værelse ikke har samme nuancer som alle andre børns - så sker der da lidt!

onsdag den 12. marts 2014

Plat med platter?

Jeg har sat platter op i vores køkken! Vores køkken er SORT med HVIDE vægge, så det kan sagtens trække en omgang blåt på væggene. Og jeg skulle hilse og sige, at der var frit valg i genbrugsen - selvom der er tale om platter fra Royal Copenhagen, er der åbenbart ikke meget afsæt i dem. Det gav mig også muligheden for at vælge nogle platter, der enten havde et historisk motiv - f.eks. månelandingen i 1969 - eller der gav mig associationer til minder og personer i mit eget liv. Platterne med motiver fra H.C. Andersens eventyr minder mig for eksempel om fantastiske historier fra min barndom. Jeg har prøvet at holde mig lidt fra juleplatterne - det er vist for sæsonpræget - men en enkelt snemand har da sneget sig ind.

Det er vist lidt at tage en chance, for lad os sige det som det er: Man plejer jo ikke at være under 70 og så have platter hængende. Men jeg kan godt lide det. Det giver farver, og så er det en god kontrast til vores firkantede køkken. Indtil videre har jeg dog også kun fået positiv respons fra vores besøgende, så mon ikke de bliver hængende for en stund!

tirsdag den 25. februar 2014

Upcycling!

Et relativt nyt fænomen er kommet ind i varmen - nemlig upcycling. Vi kender alle begrebet recycling - genbrug - og upcyling er også en slags genbrug. Forskellen er, at man tilfører noget til det brugte materiale, så det får en ny funktion, og det genbrugte materiales værdi faktisk øges. Smart!

Jeg har fundet et par eksempler på Pinterst, som I måske kan bruge til inspiration:
En gammel Sweater, der har fået nyt liv i form af en pude
Gammelt legetøj har fået funktion som bogstøtte ved hjælp af en stump træ og lidt spraymaling

En pære og en servietring kan give en smuk lille vase!
En skammel lavet af en stak gamle blade, to bælter og en pude - super cool.

En vintagekuffert lavet om til et coffee table - hyggeligt til den lille stue
Dette er absolut ikke det sidste, I kommer til at se af upcycling, for jeg kan godt lide idéen. Det hører sig også til, at jo mere unikke idéer, du har, jo mere unikt og personligt et hjem får du. Så på med arbejdshandsker, fingrene ned i skraldespanden og sæt igang!

mandag den 24. februar 2014

Menu vender stærkt tilbage!

Bagest i min køkkenskuffe har jeg tre skåle stående med sådan en sort streg siddende på siden. De er fra Menu. Og du kender dem helt sikkert. Den ene af skålene har et skår, fordi jeg har faktisk brugt dem meget - den ene er en helt perfekt soveskål. Men som tiden gik, blev de der sorte streger altså lige en tand for kedelige, så nu har de stået og samlet støv i ret lang tid. Og siden de sorte streger, har Menu - efter min mening - ikke lige haft det store at byde på. Men nu - lige PLUDSELIG - skal jeg da lige love for, at de er vendt stærkt tilbage. Jeg har tidligere på bloggen fremhævet et af deres nyere ting - nemlig Gridy spejlet - men de bliver bare ved!  Tjek lige nogle af mine favoritter:

Kaschkasch Floor Mirror - jamen hvilket hjem passer det ikke ind i?
POV lysestage - jeg elsker 3D effekten

Yeh Wall table - det er da smart! Og enkelt. To styks tak.
Tilt Cutting Board - uuuh, den ville være fin på mit køkkenbord.
Ahr, mand hvor er det lækkert! Med det sagt, vil jeg stadig vove at påstå, at Menu sidder inde med nogle "fusere". Det er som om, at de har så travlt med at lave et så stort udvalg som muligt, at der lige er en smutter i farten her og der. Altså, bare fordi at kobber er in og marmor er in, er det ikke særlig kønt, når det bliver samlet i én lysestage. Og den der med at have et stel med grafik og trælåg - jeg synes bare den er lidt brugt efterhånden. Gad vide om det er sådan en "enhver-med-respekt-for-sig-selv-har-en-serie-med-grafik-og-trælåg"-ting, man har i branchen? Og så good old vase i vase... ahr come on, lidt forårsrengøring i produktudvalget ville ikke skade. Men jeg holder mig stadig til, at Menu har SÅ meget at byde på, og jeg glæder mig til deres næste træk. 

Vasen i vasen - har vi ikke set den nok?

Tadaaaaa! En skål med trælåg. Og grafik. Hvem havde set den komme?

Ja, altså smag og behag, men...nej.



torsdag den 20. februar 2014

Er du til industrilooket...

... så vil du sikkert elske denne lampe fra Jieldé. Lampen blev tegnet af franske Jean-Louis Domecq sent i 40erne, og fik i sin tid aldrig et gennembrud til private hjem. Men siden 90erne har hans datter formået at gøre lampen til et af de helt store ikoner. Den passer perfekt ind i den industrielle stil, som mange ønsker, at deres indretning skal være præget af i dag.
Set på bdr-sorensen.com til kr. 6525,-

Jeg har valgt at vise bordlampen, men den findes også som standerlampe og væglampe. Og de er alle noget, jeg i hvert fald gerne så i mit hjem. De sgu da for fede! Vi mangler selv en væglampe i vores gang, og der ville jeg vælge denne her:
Jieldé væglampe i rød, bdr-sorensen.dk til kr. 2055,-

Det ville lige live det hele lidt op, ikke?!